Engelske låneord: Netværkssamfundets mærke på det danske sprog Billede: David Jakab

Engelske låneord: Netværkssamfundets mærke på det danske sprog

Den danske sprog er i dag proppet med engelske låneord, som især er integreret i sproget hos de unge sprogbrugere. Det moderne netværkssamfund skal have en stor del af æren for den stigende engelske indflydelse, som er kommet med udbredelsen af flere og flere kommunikationsmuligheder på tværs af lande og sprog via f.eks. onlinespil, mobiltelefon, chat og sociale netværk på internettet.

Låneord er ikke et nyt fænomen

Låneord fra andre sprog er bestemt ikke noget nyt. Det danske sprog er fuldkommen pakket med låneord fra især tysk, fransk og engelsk, men mange af dem opfatter vi som danske, når vi normalvis bruger dem. Ord som weekend, okay, sms, starte, film og job er alle sammen engelske låneord, som vi alle sammen siger. Alle ordene har da også været registreret i Den Danske Ordbog i relativt mange år, pånær “sms”, som først kom til i 1994.

Skal vi være bekymrede?

Nej, ikke det fjerneste. Men mange er dog bekymrede over, at unge sprogbrugere anvender stadig flere engelske låneord (langt flere end voksne). Frygten går på, at det danske sprog på denne måde mister terræn, og der vil opstå en sproglig barriere mellem generationerne. Sprog er en dynamisk størrelse, hvis udvikling styres af sprogbrugerne, og sådan har det altid været. Over tid vil de engelske låneord blive integreret i det danske sprog og blive helt normale at bruge ligesom: amok, baby, camping, computer, e-mail, film, gentleman, hobby, juice, klovn, lighter, musical, printer, quiz, radio, sport, top osv.

Sprogforsker Marianne Rathje har foretaget en undersøgelse om den potentielle sprogbarriere. Undersøgelsen kom frem til, at det er sandt, at de unge anvender en hel del flere engelske låneord end andre generationer, men også at de unge sagtens kan fralægge sig de engelske låneord, når de taler med ældre personer. Derudover viste undersøgelsen, at der ikke opstår en sproglig barriere på tværs af generationer med den stigende anvendelse af engelske låneord.

Tak til cbdcreme.dk

Til ovenstående artikel har vi fået hjælp af de flinke folk, der står bag cbdcreme.dk. Hvis du ikke kender cbdcreme.dk, kan vi fortælle, at der er tale om en side, hvorpå du kan alt det, du behøver at vide om CBD-produkter.

af: Jesper Jensen
Kommunikationskonsulent hos SEO- og Content Marketing-bureauet Nutimo
23.04.2019

Relaterede indlæg